Teknisk ordbog

Der er 78 definerede ord i denne tekniske ordbog.
Alle A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Term Definition
3PD

"3PD" er en forkortelse for "Third Party Developer". 3PD er med andre ord dem, der skaber og tilskriver ekstra funktionalitet til CMS-systemer i form af fx komponenter, plugins, moduler og templates. Dette gør også Toolmaster.dk til en 3PD.

Avatar

Et "avatar" er et billede, man uploader og viser i forbindelse med alle sine indlæg i et forum. Det var oprindeligt ment som et billede af sig selv, men har efterhånden udvidet sig til også at inkludere hvad som helst, der er sjovt eller unikt!

Backend

Ved alle CMS-systemer bruges gloserne ”frontend” og ”backend”. Frontend er det ens besøgende ser – altså selve hjemmesiden, mens backend er det konfigurationsområde som kun administrator og indviede personer ser efter login.

Betalingsgateway

Alle webshops har brug for en betalingsgateway, for at man kan betale med fx Dankort og VISA-kort. Nogle eksempler på webshops er VirtueMart og HikaShop. Betalingsprocessen består i, at webshoppen kontakter betalingsgatewayen, når kunden er klar til at betale for sine produkter. Her får webshoppen bekræftet, om de betalingskort-koder kunden har indtastet, er korrekte (og fx om kortet er aktivt). Herefter gives der besked til webshoppen, om købet kan gennemføres, og købsprocessen fortsætter. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af webshops samt integration til betalingsgateways.

Blog

"Blog" kommer af ordet "weblog" som dækker over en slags digital dagbog. En person, der har en blog, bruger den typisk til at beskrive begivenheder som ferier, og hvad de oplever i løbet af en dag/uge. Blogs bliver også mere og mere brugt til debat og beskrivelse af status på projekter.

Browser Toolbar

En Browser Toolbar er en værktøjslinje i ens internetbrowser. En toolbar kan give mange fordele som fx reklame, søgemuligheder, relevante links osv. Toolmaster.dk designer også toolbars som nogle af de eneste i Danmark.

Call-to-actions

Med call-to-actions er ens kunde og besøgende på hjemmesiden aldrig i tvivl om, hvad de skal nu. De kan overskue deres muligheder, og får klar besked om, hvad man nu ønsker, de skal gøre. Dette kan fx være ”Læg dette produkt i din kurv”, ”Tryk her for at gå til kassen”, eller ”Kontakt os for at høre mere”.

CHMOD

CHMOD er "rettigheder" på filer/mapper. Nogle eksempler på CHMOD-rettigheder kan være, at noget er skrivebeskyttet, eller hvem der har rettigheder til at aktivere eller læse en fil/mappe. CHMOD sættes også ved hjælp af tal der beskriver de forskellige tilstande. Den mindst restriktive og derved åbne/sårbare er "777". Man bruger oftest CHMOD via et FTP program til at bestemme, hvilke filer og mapper der må hvad ved at højreklikke på den/dem og vælge CHMOD.

Chrome

"Chrome" er en af de bedre internetbrowsere. Chrome er skabt af Google. Den er kendt for at være meget simpel i designet, men meget hurtig til at vise hjemmesider flot. Klart i top to af de bedste internetbrowsere.

CMS

Et "Content Management System" (CMS) er, som navnet antyder, et "indholdsstyringssystem". Et CMS giver en hvilken som helst bruger muligheden for at styre en hjemmeside og dens indhold uden noget større kendskab til computer, web, html, og programmering. Indholdet kan styres via en Word-lignende teksteditor, og man kan skifte alt på hjemmesiden via en stor, men simpel konfiguration. Toolmaster.dk har CMS-systemer som hovedkompetence, og vi er førende inden for det bedste CMS, der er – nemlig Joomla!

CMYK

"CMYK"-systemet består af fire pigmenter: cyan, magenta, yellow (gul) og key (sort). Disse fire farver er grundlaget for alle de farver, vi ser i tryksagers fotoillustrationer mm.

Core

"Core" betyder "kerne" på dansk, og dækker over den grundlæggende kode i ethvert system. I alle større systemer er der nemlig tale om, at alle funktioner og tilskrivninger af funktionalitet foretages ved at integrere med "core". Det er dette "API", som Toolmaster.dk gør brug af, når vi udvikler nye funktioner.

CRM

Et "CRM" står for "Customer Relationship Management", som er et system, der fungerer som bindeled mellem en virksomheds ansatte og deres kunder. Ideen er at samle alle virksomhedens arbejdsgange og processer i et samlet system. Det er derfor ikke kun et system - men en forretningsstrategi.

CSS

“Cascading Style Sheet” (CSS) giver muligheden for at sikre, at layout og opstilling af bl.a. tekst og billeder er helt ens på alle hjemmesidens sider, ved at have informationerne et centralt sted. Dette er meget vigtigt for at gøre et website flot, overskueligt og let at finde rundt på. Den helt store fordel er dog, at hvis man ønsker at ændre noget grafisk, sker det kun fra et sted og ikke på hver indholdsside på hjemmesiden.

Database

En database indeholder primært al tekst og indstillinger. En hjemmeside er først dynamisk og hurtig, når al tekst ikke længere gemmes i form af statiske HTML-sider, men derimod i en database, hvorfra indhold hentes. Herved kan flere også ændre i indholdet eller søge på samme tid, hvis det ønskes.

DNS

”Domain Name System” (DNS) er metoden hvorved man styre alle domæner. Med DNS kan man fx pege domænet på et webhotel, vælge mailserver, pege på et andet domæne, tilføje subdomæner, sikre ens e-mail ikke opfattes som spam mm.

Domæne

Et "domæne" er en hjemmesides navn (fx "toolmaster.dk"). Domæner blev opfundet, fordi det er nemmere at huske et ord, end en IP-adresse som fx "231.32.253.67".

Extensions

Extensions er et moderne ord for en række forskellige udvidelser, som kan installeres i et CMS-system, fx det prisbelønnede Joomla. En extension kan være alt fra en template til en webshops.

Favicon

Et favicon er det lille billede, som vises i din internetbrowser på fanebladet ved siden af hjemmesidens navn/titel. Hvis nogen bookmarker hjemmesiden, gemmes dette lille genkendelige ikon med. Det er en god og meget billig måde at gøre sig bemærket og fremstå professionel.

Firefox

"Firefox" er en af de bedre internetbrowsere. Firefox er et af de mange gode og populære produkter, der er kommet ud af open source, ligesom de CMS-systemer Toolmaster.dk implementerer. Firefox kan udvides med en masse funktioner via addons.

Forum

Et "Forum" er en funktion hvor brugere på et website kan udveksle meninger og informationer via tekst. Et forum er designet til forskellige debatter inden for et eller flere valgte emner og kategorier. Brugerne kan ofte have et avatar og en signatur for at sætte et personligt præg som i en hver anden samtale.

Frontend

Ved alle CMS-systemer bruges gloserne ”frontend” og ”backend”. Frontend er det ens besøgende ser – altså selve hjemmesiden, mens backend er det konfigurationsområde som kun administrator og indviede personer ser efter login.

FTP

"Fast Transfer Protocol" (FTP) er en metode til at overføre filer frem og tilbage over internettet/netværk til et webhotel/server. FTP bruges med andre ord til at uploade en hjemmeside og dens filer til webhotellet, så den kan ses af besøgende via en internetbrowser. For at skabe en forbindelse via FTP skal man bruge en IP, et brugernavn og en tilhørende kode. Du kan hente et godt og gratis FTP-program på adressen http://filezilla.sourceforge.net.

Google AdSense

Google AdSense er en service fra Google, der gør det muligt at vise reklamer på din hjemmeside og få penge for det. De reklamer der vises, er dem, som andre betaler for at få vist via Google AdWords. Der er dog ikke de store penge at hente her uden voldsomt mange sidevisninger i døgnet.

Google AdWords

Google AdWords er at navnet på en reklametype hos Google. Du betaler kun for, hvor godt din reklame vises, samt pr. klik på din reklame. Man får derved næsten gratis reklame på Googles hjemmeside og betaler kun for potentielle kunder. Der er dog mange faldgrupper, og det kan blive meget dyrt ved forkert brug. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af Google AdWords reklamer.

Google Analytics

Google Analytics er et gratis online marketingværktøj og statistiksystem, som Google stiller til rådighed. Det kan vise statistik nok til de fleste. Man bør dog installere et større statistiksystem, hvis man ønsker dybdegående statistik om ens besøgende og deres brug af siden. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af Google Analytics, samt underviser i Google Analytics.

Google Places

Med Google Places kan man lægge sin virksomhed på Google Maps med en god beskrivelse og relevante informationer. Dette gør, at man lettere bliver fundet i Google søgemaskinen, samt man bliver bedre og pænere præsenteret i søgeresultater og i Google Maps søgeresultater. Det er et must for seriøse virksomheder, specielt hvis deres kunder skal besøge en fysisk butik. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af Google Places sider.

Google Webmaster

Google Webmaster er en lang række gratis værktøjer stillet til rådighed af Google. De kan forbedre Google Analytics statistikken, fortælle dig, hvis din hjemmeside er gået ned eller hacket, samt forbedre din søgemaskineoptimering (SEO) ved at kunne modtage et XML sitemap. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af Google Webmaster konti.

Groupware

Et groupware er et web-system, der gør det muligt at samarbejde over internettet/intranet via en internetbrowser. Man kan fx dele filer, håndtere og diskutere projekter og opgaver, tildele personer ansvarsområder, danne overblik, håndtere kontaktoplysninger og kalender/aftaler samt meget mere.

Hack

Et "hack" betyder man ændrer noget kode til fx at kunne mere i funktionalitet. At hacke skal ikke misforstås med den altid ulovlige handling at "cracke". Denne fejltagelse ses ofte begået af medierne i Danmark. Et hack kan med andre ord være fuldt lovligt og en positiv ting.

HikaShop

HikaShop er en relativt ung webshop til Joomla CMS. På trods af sin korte levetid er det dog en meget avanceret webshop, der endda kan mere end mange af de avancerede webshops. Yderligere kommer den med integrationer til mange forskellige betalingsgateways. VirtueMart er et andet godt eksempel på et webshopsystem. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af både HikaShop og VirtueMart webshops.

HTML

"Hypertext Markup Language" (HTML) er et statisk sprog, der kun kan vise ting som fx sider, der er skabt af en dynamisk PHP/ASP webapplikation. Det er en hyppig fejltagelse at tro, at når man kan HTML, kan man lave hjemmesider. I virkeligheden er det de dynamiske web-programmeringssprog (fx PHP eller ASP), der skaber siden, og det er det statiske web-opstillingssprog HTML, der viser det.

Internet Explorer

Internet Explorer er den mest udbredte internetbrowser. Den er skabt af Microsoft. Den er betragtet som en af de værste browsere, man kan bruge til at surfe internettet. Den er både usikker, langsom, viser ting grimt og kan mindre. Specielt de ældre versioner er direkte hullede som en si rent sikkerhedsmæssigt og kan slet ikke vise moderne hjemmesider.

Internetbrowser

En browser bruges til at tilgå hjemmesider på internettet med. Der findes mange forskellige internetbrowsere. De meste kendte og udbredte er Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari og Opera.
Man bruger også en browser til at administrere og redigere CMS-systemers indhold.

JavaScript

JavaScript er et dynamisk web-programmeringssprog, som gør sig ekstra bemærket ved at kunne være interaktivt. Det vil sige, at det kan ændre sidens udseende, uden at siden genloades, som det fx sker med de andre sprog PHP, ASP og HTML. JavaScript kører i modsætning til de andre sprog hos klienten. Dette betyder, at det kører direkte i internetbrowseren.

Joomla

Joomla! er verdens bedste og mest udbredte open source CMS-system. Joomla! er skrevet i PHP og foretrækker en MySQL database. Toolmaster.dk har haft Joomla som kernekompetence i over 10 år, og tilbyder opsætning af Joomla hjemmesider.

Keyword

Et "keyword" er det/de ord man skriver i søgefeltet, når man vil finde en hjemmeside via en søgemaskine (fx Google). Keywords er meget vigtige, da ens hjemmeside gerne skulle findes, når en kunde søger på relevante ord. Disse skal af samme grund være meget præcise, da forskelle som "website" og "web-sites" kan betyde alt! Tilsvarende er færre bedre end mange, da ordene derved har større vægt.

Komponenter

Joomla komponenter er små programmer, der i sig selv kan tilføje ny funktionalitet til et CMS baseret website. De er i stand til at kommunikere med resten af systemet, som havde det været indbygget fra starten. Som administrator kan man styre komponenterne i backend. Toolmaster.dk tilbyder udvikling af Joomla komponenter.

Mediemanager

En mediemanager er et mindre system indbygget i CMS-systemet, som styrer alle ens billeder, animationer, PDF’er, lyde, videoer mm. Det er også muligt fx at uploade, flytte, slette, se størrelser og omdøbe filerne.

Migrering

En migrering indebærer at flytte systemet fra en version til en nyere version, eller et helt andet system. En migrering kan være nødvendig, hvis der så store forskelle mellem to versioner at det ikke blot kan opdateres. Derfor er en migrering en langt større opgave end en opdatering. Opdateringer er rettelser til de versioner, man migrerer imellem. Derfor er migreringer nødvendige engang imellem for at kunne holde sig opdateret.

Miro Corporation

Miro Corporation er et australsk firma, der er trademark-indehaverne af navnet Mambo, og dem der i sin tid startede Mambo CMS som et open source projekt. Det var dette projekt Joomla udsprang af.

Mock-up

Et "Mock-up" er en skitse, der frem for alt har til formål at vise, hvad man har i tankerne, men også er med til at klarlægge, hvor prioriteterne ligger. Et mock-up kan svinge meget i detaljegrad, og man kan have mere end et. Se også wireframes, som er en konkret mock-up metode.

Moduler

Joomla moduler er en mindre tilføjelse til et CMS-systems funktionalitet, som er i stand til at vise resultater og databaseudtræk fra fx komponenter. Moduler kan placeres rundt om på hjemmesiden og vises på forskellige tidspunkter. Man kan nøjes med at vise dem, hvor og hvornår de er relevante, for at give et mere overskueligt og hjælpende website. Toolmaster.dk tilbyder udvikling af Joomla moduler.

MySQL

MySQL er verdens førende open source database. Det er en simpel, men meget kraftig database, som er specielt velegnet til web grundet dens lille størrelse og mange styrker/funktioner. Den bruges af ca. 80 % af alle webhoteller.

Off site

"Off site" betyder kort sagt "et andet sted end på den pågældende hjemmeside". Når man fx skal tage backup af sin hjemmeside, er det vigtigt at gemme en kopi et andet sted end det sted, hvor ens hjemmeside ligger. På den måde er man sikker. Der kan også være tale om en funktion, der ligger på et andet webhotel, men som man bruger i sin hjemmeside.

Opdatering

Med en opdatering rettes fejl i et program. Disse fejl kan være sikkerhedshuller eller blot bugs (fejl) i systemet. Det er især vigtig at opdatere CMS-systemer løbende samt dets udvidelser, da disse kan tilgås via internettet af alle. Hvis der er mange store ændringer, er der i stedet tale om en migrering.

Open source

Open source er et relativt nyt begreb (fra januar 1998), som dækker over software, hvor alle har adgang til kildeteksten. Mange forbinder fejlagtigt open source med ordet "gratis", som ikke nødvendigvis er en selvfølge. Der findes mange typer af open source licenser, som alle stiller forskellige krav til brugen af koden.

Outlook

Microsoft Outlook er det mest udbredte e-mail, to-do, opgave, adresse/personkartotek og kalenderprogram i verden. Systemet kan både håndtere e-mails baseret på POP3, IMAP og Exchange.

PageAge

De fleste søgemaskiner bruger "PageAge" (hjemmesidens registrerede alder via søgemaskineoptimering) som en vigtig faktor i deres bedømmelse af sidens prioritet og derved dens placering i søgeresultatet. Det er derfor meget vigtigt at få startet denne "tæller" via søgemaskineoptimering for ikke at miste op til flere års anciennitet i forhold til sine konkurrenter!

PageRank

"PageRank" er et relativt nyt begreb, som siger noget om ens placering og prioritet hos søgemaskinen Google. Alle sider bliver inddelt i grupper fra 0 til 10 (hvor 10 er bedst). Det hele handler om at blive fundet, og bedst er det at blive vist på side 1 af søgeresultaterne.

PBS

Navnet "PBS" dækker over "Payment Business Services", og er den danske udbyder af de fleste elektroniske betalingsmetoder som fx Dankort, eDankort og de internationale betalingskort MasterCard, Maestro, Visa, Visa Elektron og JCB. PBS går nu under navnet NETS.

PHP

"Hypertext Preprocessor" (PHP) er et dynamisk web-programmeringssprog (som fx ASP), der kan kombineres med det statisk HTML sprog for at skabe de bedste, flotteste og interaktive hjemmesider. PHP er et kompliceret sprog, mens fx det meget simple HTML-sprog kun kan vise ting. Med andre ord har PHP brug for HTML for at vise noget, mens HTML ikke kan bruges til noget, uden at PHP har genereret et resultat, der skal vises.

PhpMyAdmin

PhpMyAdmin er et open source websystem til at styre MySQL databaser med. Langt størstedelen af alle webhoteller har dette værktøj installeret, så deres kunder kan bruge det til at styre deres databaser med. Databaster bruges bl.a. til CMS-systemer (fx Joomla).

Plugins

Joomla plugins er en intelligent kodestump, som bliver udført som det sidste, lige før en side vises til brugeren af hjemmesiden. De kan have mange formål som fx at ændre e-mailadresser til egentlige links, eller ændre alle ord som fx ”plugins”, til at man kan få denne beskrivelse frem ved ”mouse-over”. Toolmaster.dk tilbyder udvikling af Joomla plugins.

PMS

"Project Management System" (PMS) er et andet navn for Groupware. Et Groupware er et web-system, der gør det muligt at samarbejde over internettet/intranet via en internetbrowser. Man kan fx dele filer, håndtere og diskutere projekter og opgaver, tildele personer ansvarsområder, danne overblik, håndtere kontaktoplysninger og kalender/aftaler og meget mere.

PPC

"PPC" står for "pay-per-click", og er relateret til fx Google AdWords. Dette betyder kort fortalt, at man kun betaler for de gange en potentiel kunde, der har søgt på dine søgeord, ser din hjemmeside.

PSD

En PSD-fil er en filtype (.psd). Det er et grafisk filformat som hører til Photoshop og andre Adobe programmer. PSD-filer har den fordel, at det kan indeholde lag (layers), som kan slås fra og til. Man laver ofte hjemmeside templatedesign i PSD-filer.

Responsivt

Responsivt design er meget moderne. Det dækker over en hjemmeside som skalerer indhold, ændrer udseende og indholdsplaceringer alt efter hvilken enhed (fx PC og mobiltelefon) og skærmopløsning, der ser den. Man kan sige, at et responsivt design/template er mange designs i ét. Responsivt design bruges oftest i forbindelse med hjemmesider, der skal vises flot på mobiltelefoner og tablets. I de fleste tilfælde er responsivt design dog stærkt unødvendigt, da man kan nøjes med at have en skalerbar template til mobile enheder. Et skalerbart design er billigere at implementere end et responsivt design. Toolmaster.dk tilbyder webdesign og templates.

REST

REST, også kaldt RESTful, er fremtiden inden for webdataoverførsel. REST står for ”Representational State Transfer” og erstatter det gamle SOAP. REST giver muligheden for nemt at sende rå data enten fra eller til din hjemmeside til/fra en anden. Dette gøres via DOM-objekter typisk i form af JSON. Man kan fx opsætte en REST-service og via den trække data ud af sin database med henblik på eksport til fx en mobiltelefonapp eller en anden hjemmeside. Det smarte er, at indholdet yderligere kan trækkes ud i forskellige formater som fx JSON, CSV, XML, KML mm. alt efter modtagers behov. Man kan også begrænse adgangen samt lave et API, som tillader, at man ændrer ting i databasen. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af avancerede REST-services.

RGB

"RGB" er et farveskema i hvilket rødt, grønt og blåt lys kombineres på forskellige måder for at skabe andre farver. RGB bruges til at definere farver på computerskærme.

ROI

ROI er en forkortelse for "Return On Investment". ROI betyder som antydet, hvor meget afkast en investering returnerer, eller sagt på en anden måde - er det investeringen værd?

RSS

"Really Simple Syndication" (RSS) er en måde at få bragt nyheder, artikler og anden tekst fra en hjemmeside til fx en anden hjemmeside, browser toolbar eller et program som Outlook, i næsten real-time (via XML). Der findes andre metoder end RSS for at få samme resultat, men de kendes alle under navnet "feeds".

Safari

Safari” er en internetbrowser udviklet af Apple. Det er generelt ikke betragtet som en god browser, selvom den hænger godt med mod toppen.

SEF

SEF står for ”Search Engine Friendly”. Dette betyder, at man laver hjemmesidens URL’er søgemaskinevenlige. Man ændrer typisk URL’en til at indeholde de vigtigste søgeord. Dette har stor betydning for, hvor godt hjemmesiden kan findes på søgemaskiner.

Signatur

En "signatur" er et stykke tekst, man underskriver alle sine indlæg i et forum med. Det har vundet stort indpas, da brugerne kan benytte HTML-kode og fx lave links. Derved kan de linke til sin egen hjemmeside.

Sociale medier

Sociale medier dækker over de mange sociale netværk som fx Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube og Google+. Sociale medier er kort fortalt hjemmesider, hvor man kan kommunikere og dele ting med andre (venner). Af denne grund kan disse ved rette brug, investering og opmærksomhed være stærke salgskanaler. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af sociale medier og integration i din hjemmeside.

Søgemaskine

En søgemaskine er en "hjemmeside", som har et stort register over alle hjemmesider på internettet, man kan søge i (fx Google). Omkring 85 % af alle sider, der kan ses på internettet (i Europa), er blevet fundet via en søgemaskine første gang. Dette gør det lettere at blive fundet i søgemaskinerne til en vigtig del af ens markedsføring.

Søgemaskineoptimering

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering). Det er en proces, hvor man får en hjemmeside, eller enkelt sider på hjemmesiden til bedre at blive fundet via søgemaskiner. SEO er en længere og kontinuerlig proces, der dog altid kan betale sig i længden. Toolmaster.dk tilbyder søgemaskineoptimering (SEO) af din hjemmeside.

Teksteditor

En online teksteditor bruges til at styre et websites indhold af tekst, billeder, links osv. på samme måde, som man fx gør tekst fed i Word. En teksteditor hedder også en WYSIWYG-editor (”What You See Is What You Get”).

Template

En “template” er et færdigt “udseende” til en hjemmeside. Med en ny template kan man visuelt få en ”ny” hjemmeside uden at skulle røre ved selve hjemmesidens indhold. Templaten bestemmer med andre ord kun, hvordan siden ser ud, og hvor indhold og billeder skal placeres. Toolmaster.dk tilbyder udvikling af Joomla templates, samt tilpasning af eksisterende Joomla templates.

VirtueMart

VirtueMart er en stor webshop med mange år på bagen. VirtueMart er til Joomla CMS. Der findes mange udvidelser til VirtueMart, så det kan mere og se flottere ud. HikaShop er et andet godt eksempel på et webshopsystem. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af både VirtueMart og HikaShop webshops.

Webhotel

Et webhotel er det sted (webhosting), hvor ens filer (hjemmeside) placeres, for at man kan se dem på internettet. Der findes mange billige webhoteller, og der er stor forskel på deres kvalitet og serviceniveau. At vælge det rigtige webhotel er en vigtig del af at have en god hjemmeside. Toolmaster.dk hjælper jer gerne med at finde det rigtige webhotel til jeres projekt.

Webshop

En webshop gør det muligt at sælge produkter på ens hjemmeside. Produkterne kan både være materielle og immaterielle. Betaling kan fx ske med Dankort og Visakort. En webshop kan enten være et modul i et CMS-system eller et selvstændigt system. Det har ikke indflydelse på shoppens funktionalitet og muligheder. Nogle gode eksempler på webshops er VirtueMart og HikaShop. Toolmaster.dk tilbyder opsætning af webshops.

Wiki

Et "Wiki" er en form for hjemmeside, der tillader alle besøgende og brugere at ændre alt indhold på siden. I enkelte tilfælde, endda helt uden at skulle være oprettet som bruger. Et Wiki bruges mest til tekster og lignende.

Wireframe

Wireframe er en del af designprocessen. Når man arbejder med wireframes, arbejder man helt uden farver og kigger kun på, hvordan den perfekte hjemmeside ser ud. I denne proces finder man ud af, hvilke kasser og indhold, der er brug for, samt hvor de skal placeres. Dette er en svær proces og kræver stor erfaring for et godt resultat.

WordPress

WordPress er verdens mest udbredte blogsystem. WordPress forsøger sig også som et simpelt CMS. WordPress bruges fortrinsvis af privatpersoner til fx en simpel familiehjemmeside, en blog eller et digitalt visitkort. Man ser desværre mange, der bruger WordPress til deres virksomhedshjemmeside, men dette medfører ofte udviklingsbegrænsninger og senere en stor omlægningsudgift. WordPress anbefales oftest af ikke-tekniske bureauer som fx grafikere. Toolmaster.dk tilbyder derfor primært opsætning af Joomla hjemmesider, samt migrering fra WordPress til Joomla.

WYSIWYG

En “What You See Is What You Get” (WYSIWYG) editor er en online teksteditor, som bruges til at styre et websites indhold af tekst, billeder, links osv., på samme måde, som man fx gør tekst fed i Word.

ZIP

"ZIP" er et filformat. En ZIP-fil kan indeholde mange andre filer, da en ZIP i virkeligheden er en pakket beholder. Dette betyder at mange filer kan fylde mindre i både samlet Mb-størrelse samt i antallet af filer. Du kan gratis hente pakke/udpaknings-programmet på fx www.7zip.org, hvis ikke du allerede har det automatisk installeret med Windows. Det er godt at bruge ZIP til backups, og når der sendes flere filer til andre fx via e-mail.

Åbningstider

Ring på telefon 2623 5224 inden for følgende tidsrum:

Mandag-Fredag: 09.00 til 16.00
Weekend: Lukket

Eller skriv os en e-mail på: 
info@toolmaster.dk

Om Toolmaster.dk

Toolmaster.dk er et Full-Service Joomla CMS webbureau med over 10 års erfaring.
Vi ligger i København. Vi blev etableret i 2004 og har arbejdet med Joomla CMS fra starten.
Vi tilbyder stort set alt inden for webløsninger, webshops og online markedsføring.

Vi støtter

Sponsor af den årlige danske
Er også med i selve bestyrelsen.