Test om dit webhotel er klar til Joomla – Tooltest
Ejer du allerede et webhotel, eller er du i tvivl, om dit webhotel er godt nok til en professionel Joomla CMS løsning? Få nemt svar på dette spørgsmål ved at placere vores testfil på dit webhotel!
Joomla CMS-systemer kræver at dit webhotel understøtter sproget ”PHP”. Det modsatte/forkerte sprog hedder ”ASP”. Kun hvis dit webhotel understøtter PHP, kan du bruge vores testværktøj ”Tooltest”.
Hvad er Tooltest?
Tooltest består af én enkelt PHP-fil. Med Tooltest får du et overblik over webhotellets mest relevante indstillinger, en samlet vurdering, og endeligt en konklusion, om dit webhotel er klar til, at vi opsætter en professionel CMS-løsning til jer.
Tooltest vil også vise dig lidt informationer og anbefalinger vedr. din egen computer, når det kommer til valg af internetbrowser.
Hvordan bruger jeg Tooltest?
For at bruge Tooltest, skal du blot:
- Downloade ZIP-filen her og udpakke den (fx til din PC’s skrivebord/desktop).
- Åben dit FTP-program og log på dit webhotel. Har du ikke et FTP-prgram, anbefales det gratis FileZilla.
- Upload via FTP den netop udpakkede fil "tooltest.php". Du kan blot placere den i roden af webmappen, hvor hjemmesiden normalt ligger. Det er ofte, det første du ser efter login, eller i mappen ved navn ”http” eller ”htdocs”.
- Brug Tooltest ved at åbne din internetbrowser, og skriv den fulde adresse på den uploadede fil.
Hvis du har lagt filen i roden af webhotellet, er stien du skal skrive i browserens adressefelt følgende ”http://www.minside.dk/tooltest.php”. Så ser du Tooltesten i aktion samt dens resultater.
Bemærk at Tooltest desværre ikke siger noget om, hvorvidt webhotellet er hurtigt, langsomt, sikkert eller har en stabil oppetid.
Kontakt Toolmaster.dk hvis I vil vide mere eller ønsker hjælp til at udføre testen.