Teknisk ordbog
Der er 8 definerede ord i denne tekniske ordbog.Term | Definition |
---|---|
Call-to-actions | Med call-to-actions er ens kunde og besøgende på hjemmesiden aldrig i tvivl om, hvad de skal nu. De kan overskue deres muligheder, og får klar besked om, hvad man nu ønsker, de skal gøre. Dette kan fx være ”Læg dette produkt i din kurv”, ”Tryk her for at gå til kassen”, eller ”Kontakt os for at høre mere”. |
CHMOD | CHMOD er "rettigheder" på filer/mapper. Nogle eksempler på CHMOD-rettigheder kan være, at noget er skrivebeskyttet, eller hvem der har rettigheder til at aktivere eller læse en fil/mappe. CHMOD sættes også ved hjælp af tal der beskriver de forskellige tilstande. Den mindst restriktive og derved åbne/sårbare er "777". Man bruger oftest CHMOD via et FTP program til at bestemme, hvilke filer og mapper der må hvad ved at højreklikke på den/dem og vælge CHMOD. |
Chrome | "Chrome" er en af de bedre internetbrowsere. Chrome er skabt af Google. Den er kendt for at være meget simpel i designet, men meget hurtig til at vise hjemmesider flot. Klart i top to af de bedste internetbrowsere. |
CMS | Et "Content Management System" (CMS) er, som navnet antyder, et "indholdsstyringssystem". Et CMS giver en hvilken som helst bruger muligheden for at styre en hjemmeside og dens indhold uden noget større kendskab til computer, web, html, og programmering. Indholdet kan styres via en Word-lignende teksteditor, og man kan skifte alt på hjemmesiden via en stor, men simpel konfiguration. Toolmaster.dk har CMS-systemer som hovedkompetence, og vi er førende inden for det bedste CMS, der er – nemlig Joomla! |
CMYK | "CMYK"-systemet består af fire pigmenter: cyan, magenta, yellow (gul) og key (sort). Disse fire farver er grundlaget for alle de farver, vi ser i tryksagers fotoillustrationer mm. |
Core | "Core" betyder "kerne" på dansk, og dækker over den grundlæggende kode i ethvert system. I alle større systemer er der nemlig tale om, at alle funktioner og tilskrivninger af funktionalitet foretages ved at integrere med "core". Det er dette "API", som Toolmaster.dk gør brug af, når vi udvikler nye funktioner. |
CRM | Et "CRM" står for "Customer Relationship Management", som er et system, der fungerer som bindeled mellem en virksomheds ansatte og deres kunder. Ideen er at samle alle virksomhedens arbejdsgange og processer i et samlet system. Det er derfor ikke kun et system - men en forretningsstrategi. |
CSS | “Cascading Style Sheet” (CSS) giver muligheden for at sikre, at layout og opstilling af bl.a. tekst og billeder er helt ens på alle hjemmesidens sider, ved at have informationerne et centralt sted. Dette er meget vigtigt for at gøre et website flot, overskueligt og let at finde rundt på. Den helt store fordel er dog, at hvis man ønsker at ændre noget grafisk, sker det kun fra et sted og ikke på hver indholdsside på hjemmesiden. |